

Det var her Marie Maltov fik ideen til at begynde at lave smykker. Se dem på Bille Jewellery's website: www.billejewellery.com

Torsdag d. 5. juni
Så fik vi endelig ”tid” til at opdatere bloggen.....DAMN tiden flyver, når man har det sjovt....(læs: det er sku da ben-hårdt at være på ”ferie” med 2 børn!!!!! – hvorfor er der ikke nogen, der har fortalt os det!!!???)
Nu er vi landet i Port Douglas oppe i The Tropical North og har efterhånden været her i en uge.....Men det vender vi lige tilbage til....
Onsdag d. 28. Maj
Nu har vi været en lille uge i Noosa og det har været SKØØØØNT!! Vi har badet (Villads i overdrevet grad), gået ture, spist god mad og bare nydt det.
Havde en ret uholdbar oplevelse den anden dag på gåtur i National Park, da Villads sad og fjollede på en skrænt og nogen pointerede for os, at der lå en stor python-slange én meter derfra!!!! Så var det, at vi blev mindet om, at vi er i Australien sammen med en milliard store edderkopper og slanger og alskens andet kryb....
Dessert og kageforbud er blevet ophævet – uholdbart i længden...
Vi har besluttet os for at flyve direkte til Cairns i morgen. Der er 1800 km derop og eftersom vi har ballade i bilen, når vi har kørt ca. 20 minutter, tænker vi at det er den bedste løsning.
Har i øvrigt hørt, at der ikke er så meget at se på vejen...bortset fra Whitsundays, som vi jo desværre må undvære. Men det er nok bedre end 17.000 nervøse sammenbrud i bilen på vejen.
Torsdag d. 29. Maj
På vejen til lufthavnen skulle vi i Australia Zoo, efter Sørens store ønske. Det øsregnede og Søren fik et 4-timers anfald over, at han kun havde 3 timer til at se krokodillerne.....Vi andre fulgte pænt med og Søren fik set sine krokodiller, så nu var alle glade (i hvert fald Søren) og vi kunne fortsætte til lufthavnen.
Ankom sent til Cairns og tog direkte til hotel.
Fredag d. 30. Maj
Så går turen til Port Douglas. Vi glæder os helt vildt, da det skulle være et rigtig fedt sted. Det ligger 70 km nord for Cairns og kyststrækningen er fantastisk!!! Den minder om Highway 1 i Californien bare med masser af tropisk regnskov, der grænser lige op til strandene....den ene fede strand efter den anden! Rigtig dejlig tur!
Vi brugte eftermiddagen på at finde et godt sted og bo og sidder nu på Verandah Boutique Hotel og har lige grillet på altanen.
Fortsættelse følger....
Knus herfra
Hej alle,
Så er der nyt herfra Down Under;)
Mandag d. 19. maj
Sightseeing lige efter bogen...
Vi sejlede ind til Operahuset og måtte starte med en Cafe Latte på cafeen foran Operaen – skønt sted!! (tænkte selvfølgelig på dig, Maibritt;)) derefter gik vi en lang tur rundt om operahuset og over til Botanical Gardens, hvor vi sad i Parken og nød det skønne vejr, midt i noget der lignede en kakadue konference....!! Undrer os over, at vi ikke føler os langt hjemmefra. Sydney virker på en måde meget europæisk og engelsk på samme tid. Skøn dag!! Gik ned og spiste på fiskerestaurant i The Rocks med udsigt over operahuset og fik overdrevet god dessert;)
Tirsdag d. 20. Maj
Tog toget ud til Bondi Beach – den må jo ses, når nu vi er her . DAMN, offentlig transport er også for viderekommende herude.... Kom lige til solnedgangen og fik stukket tæerne i stillehavet for første gang på turen. Skønt at komme til stranden og få en snert af, hvad der venter os forude på denne tur. Villads var også helt oppe at ringe....
Tog en taxa direkte hjem til Tom og Emily, hvor vi var inviteret til middag sammen med nogle af deres venner Mark og Fay.
Emily og Tom har en skøn tagterasse med udsigt over Sydney – vejret var skønt og vi havde en fantastisk aften med god mad og masser af rødvin;). Super søde og dejlige mennesker. (Tom and Emily: remember the first weekend of July....we can’t wait!!!!;)) Villads fik sin første australske kæreste (Fay).
Onsdag d. 21. Maj
Laaaang rejsedag....
Fløj til Brisbane og kørte derefter til Redcliffe, hvor jeg havde booket et hotel for en nat....på nettet så byen da meget hyggelig ud.....men DAAAMN (Haha.... Mark was definitely right!!!) det er da Australiens røvhul!! We call it Mudcliffe....Mudcliffe city limit! Nå men, kun en nat – det var en oplevelse – og så videre.
Vi havde dog en rigtig hyggeligt tur til Lone Pine Koala Sanctuary på vejen til Redcliffe, hvor Villads holdte en Koala (vi andre kunne selvfølgelig heller ikke nære os;)), vi så masser af koalaer og fodrede kænguruer.
Fik vasket en masse tøj – var efterhånden blevet trætte af at skifte mellem det, der var mindst beskidt!
Torsdag d. 22. Maj
Kørte fra Mudcliffe til Noosa med en lille detour til Glass House Mountains, som er en national park med en masse små bjerge. Kameraet var desværre løbet tør for strøm, så denne lille oplevelse, må I undvære;)
Ankom til Noosa og brugte lidt tid på at finde et godt hotel. Sidder nu på allerfineste adresse på Hastings st på absolut beachfront og nyder livet;))
Noosa er en skøn lille ferieby med en fantastisk strand til den ene side og en flod til den anden....billeder følger – kamera først opladet nu....købte ind til BBQ og gik en lang aftentur ved stranden.
Nu begynder vi for alvor at føle, at vi er på ferie;)
Er for resten blevet nødt til at lave dessert forbud, da de har overdrevne lækre kager m.m. herude...!!!
Fredag d. 23. Maj
Har haft en stille dag i dag og det var absolut tiltrængt! Sov længe og gik en tur i byen. Vi har børnepool og boblebad lige udenfor terassen, så Villads ligner en runken rosin på nuværende tidspunkt - han har også ventet længe på den swimmingpool!
Det har småregnet, så det har været fint bare at nulre rundt.
Forresten....August er blevet mobil og har nu møvet i 4 dage.....ALT indenfor rækkevidde skal undersøges;)
Vi savner jer alle.
Knus herfra.