fredag den 23. maj 2008

Hej alle,

 

Så er der nyt herfra Down Under;)

Mandag d. 19. maj

Sightseeing lige efter bogen...

Vi sejlede ind til Operahuset og måtte starte med en Cafe Latte på cafeen foran Operaen – skønt sted!! (tænkte selvfølgelig på dig, Maibritt;)) derefter gik vi en lang tur rundt om operahuset og over til Botanical Gardens, hvor vi sad i Parken og nød det skønne vejr, midt i noget der lignede en kakadue konference....!! Undrer os over, at vi ikke føler os langt hjemmefra. Sydney virker på en måde meget europæisk og engelsk på samme tid. Skøn dag!! Gik ned og spiste på fiskerestaurant i The Rocks med udsigt over operahuset og fik overdrevet god dessert;)

 

Tirsdag d. 20. Maj

Tog toget ud til Bondi Beach – den må jo ses, når nu vi er her . DAMN, offentlig transport er også for viderekommende herude.... Kom lige til solnedgangen og fik stukket tæerne i stillehavet for første gang på turen. Skønt at komme til stranden og få en snert af, hvad der venter os forude på denne tur. Villads var også helt oppe at ringe....

Tog en taxa direkte hjem til Tom og Emily, hvor vi var inviteret til middag sammen med nogle af deres venner Mark og Fay.

Emily og Tom har en skøn tagterasse med udsigt over Sydney – vejret var skønt og vi havde en fantastisk aften med god mad og masser af rødvin;). Super søde og dejlige mennesker. (Tom and Emily: remember the first weekend of July....we can’t wait!!!!;)) Villads fik sin første australske kæreste (Fay).

 

Onsdag d. 21. Maj

Laaaang rejsedag....

Fløj til Brisbane og kørte derefter til Redcliffe, hvor jeg havde booket et hotel for en nat....på nettet så byen da meget hyggelig ud.....men DAAAMN (Haha.... Mark was definitely right!!!) det er da Australiens røvhul!! We call it Mudcliffe....Mudcliffe city limit! Nå men, kun en nat – det var  en oplevelse – og så videre.

Vi havde dog en rigtig hyggeligt tur til Lone Pine Koala Sanctuary på vejen til Redcliffe, hvor Villads holdte en Koala (vi andre kunne selvfølgelig heller ikke nære os;)), vi så masser af koalaer og fodrede kænguruer.

Fik vasket en masse tøj – var efterhånden blevet trætte af at skifte mellem det, der var mindst beskidt!

 

Torsdag d. 22. Maj

Kørte fra Mudcliffe til Noosa med en lille detour til Glass House Mountains, som er en  national park med en masse små bjerge. Kameraet var desværre løbet tør for strøm, så denne lille oplevelse, må I undvære;)

Ankom til Noosa og brugte lidt tid på at finde et godt hotel. Sidder nu på allerfineste adresse på Hastings st på absolut beachfront og nyder livet;))

Noosa er en skøn lille ferieby med en fantastisk strand til den ene side og en flod til den anden....billeder følger – kamera først opladet nu....købte ind til BBQ og gik en lang aftentur ved stranden.

Nu begynder vi for alvor at føle, at vi er på ferie;)

Er for resten blevet nødt til at lave dessert forbud, da de har overdrevne lækre kager m.m. herude...!!!

 

Fredag d. 23. Maj

Har haft en stille dag i dag og det var absolut tiltrængt! Sov længe og gik en tur i byen. Vi har børnepool og boblebad lige udenfor terassen, så Villads ligner en runken rosin på nuværende tidspunkt - han har også ventet længe på den swimmingpool!

Det har småregnet, så det har været fint bare at nulre rundt.

 

Forresten....August er blevet mobil og har nu møvet i 4 dage.....ALT indenfor rækkevidde skal undersøges;)

 

Vi savner jer alle.

 

Knus herfra.

2 kommentarer:

Michael Hjorth-Westh sagde ...

Hej Villads,

Du er sød og du er min allerbedste ven. Jeg savner dig at lege med.Det ser sjovt ud når du leger med en kænguru - er den sød? Er der nogen frøer? Er koalaerne søde?

Vi har hele tiden tiden skader ude i vores have og de spiser de andre fugles æg. Vi kalder dem for prutte-skader.

Kærlig hilsen,

William

Soren Ronning sagde ...

Hej William,

Her er der nogle sjove fugle, der hedder grine-fugle. I nat grinede de helt vildt højt, så jeg måtte vække min mor og far, fordi jeg blev helt forskrækket.
Koalaerne er rigtig søde men det bedste hernede er de to børne-swimmingpools. Jeg svømmer i dem HELE tiden;)
Du er osse min allerbedste ven og jeg savner osse at lege med dig. Jeg har en masse ting, jeg skal vise dig, når vi kommer hjem.

Kh. Villads